Nogle sociale medier kan bruges til at indsamle information og videndele om information på Internettet. De kaldes overordnet for "folksonomier". Videndelingen foregår ved at brugere tildeler indhold fra Internettet tags (emneord), som associerer og beskriver indholdet. Ved at gemme, filtrere og organisere "informtion om information" (metadata), opstår individuelle og fælles "Internetbogmærker" som pejlemærker ind i det enorme informationslandskab, som Internettet er. I den proces, hvor brugerskabte tags kobles til forskellige sider på Internettet, kan taggene siges at være processen og folksonomien det dynamiske resultat.
Thomas Vander Wall fandt på at kalde det sociale fænomen folksonomy, og ser folksonomierne blive til gennem brugernes handlinger, når de konsummerer information og tildeler tags. ("The act of tagging").
The value of this external tagging is derived from people using their own vocabulary and adding explicit meaning, which may come from inferred understanding of the information/object.(Vander Wall 2007)
..."folksonomy is tagging that works". This is still a strong belief the three tenets of a folksonomy: 1) tag; 2) being tagged; 3) identity are core to disambiguation of the tag terms and provide for a big understanding of the objects being tagged.(Vander Wall 2007)
Folksonomy og taxonomy
Ordet folksonomy er en sammentrækning af "folk" (et fællesskab) og "taxonomy". Taxonomy er et autoritativt styret system af emneord og er hierarkisk opbygget, som man f.eks. ser det i databaser dvs. systemer opbygget og vedligeholdt af professionelle. Sammensættes "xonomy" i stedet med "folk" til folksonomy....., bliver der tale om et brugergenereret system, hvor alle ord sidestilles.
De brugerstyrede systemer er så nyt et fænomen at teminologien ikke ligger helt klar, hvilket betyder at folksonomy har ligesindede termer, som mere eller mindre dækker over det samme. F.eks. social tagging, social indexing, collaborative tagging og social bookmarking. Det er et område som undersøges ivrigt og anses for at have et stort potentiale. (Seger 2007). Folksonomier og taxonomier skal ikke ses som modsætninger, men kan supplere hinanden i forbindelse med informationssøgning.
Brede og smalle folksonomier
Folksonomier kan endvidere opdeles i to forskellige kategorier. Dvs. enten som brede eller smalle. I de brede folksonomier er der tale om brugere som tagger informationskilder tilgængelige på Internettet, og typisk er de ikke selv ophav til de valgte sider. I en smal folksonomy er der som regel tale om "værker" brugerne selv er ophav til. Eksempler på de brede er LibraryThing og Delicious, og et eksempel på en smal folksonomi er Flickr (Seger 2007).
Tagclouds - "ordformationer"
Selvom tags ligner emneord, er de udtryk for mere, og kan betragtes fra flere vinkler. F.eks. visualiserer "tagclouds", hvor hyppigt brugeres tags fremtræder i et socialt medie. Skriftstørrelse og skrifttykkelse viser vægtningen mellem de hyppigst anvendte ord. "Ordformationer" kunne måske kaldes, og de giver et indblik i, hvilket interessefællesskab man er en del af, og hvilke indgange der er til information og videndeling i det fællesskab. Se eksempler og beskrivelser i Tag Clouds Gallery
Problematikker:
Brugerperspektiv?
Der kan være fordele og ulemper ved at opkvalificere viden kollektivt, for selvom man til enhver tid skal bevare sin kritiske sans, er det også et spørgsmål om at forsøge at opkvalificere sider på Internettet, der overordnet set er ukontrollerbart. Her må man ty til nye måder at dele, "konsumere" og organisere viden på. Derfor kan folksonomier og tags betragtes som et pragmatisk alternativ med brugerskabte, ukontrollerede emneord i forhold til traditionel brug af kontrollerede emneord, som man f.eks. ser i bibliotekers søgekataloger (Farkas 2007). Der kan skabes stier ind i informationslandskabet af tudinsvis af brugere, som derved opkvalificerer muligheden for at finde viden. Måske kan den information som mange tagger og værdiskaber være udtryk for relevant viden, eller man kan selv gennem erfaring over tid vælge sine foretrukne kilder i de nye vidensstrukturer.
Kildekritik?
Spørgsmål om kildekritik dukker også op i forbindelse med folksonomierne, tagging og viden på Internettet. Det sker på baggrund af, at de sociale medier baserer sig på brugeranbefalinger og ikke i udgangspunktet på forskellige former for autoriseret viden. Til gengæld giver folksonomierne og de sociale medier i det hele taget, mulighed for hurtigt at opsamle ny viden; samt udbrede og redigere viden. Både autoriseret og uautoriseret viden.
Der vil formodentlig kunne siges meget kildekritisk om både de sociale medier, og det vidtforgrenede indhold man kan finde herigennem. For at kunne få det fulde kildekritiske indblik, vil det være væsentligt at kende nærmere til de kollaborative netværksstrukturer, og udvikle kompetence til at vælge til og fra, når man handler i de nye vidensstrukturer. Herunder hvordan man tagger, bruger og profilerer sig i de forskellige typer af viden og medier, som findes på Internettet.
Alle er ligestillede?
Der kan også sættes spørgsmåltegn ved, om alle reelt er ligestillede i de sociale medier, selv om der principielt er tale om lige adgang i selvorganiserende netværk, hvis forudsætningerne, de tre grundlæggende betingelser for at kunne videndele er at:
Man skal have mulighed for at komme i kontakt med hinanden Man skal kunne forstå hinanden Man skal være motiveret for at dele sin viden med andre (Munk 2009)
Dermed kan spørgsmålet være, om der kræves en særlig social, intellektuel eller økonomisk kapital for at kunne deltage, og om man primært kommunikarer med dem som ligner en selv, med samme status og tilhørsforhold (Munk 2009). Eller om man vitterligt når længere omkring, hvis det var tilsigtet. De sociale medier rummer muligheden.
Tags - Folksonomy
Nogle sociale medier kan bruges til at indsamle information og videndele om information på Internettet. De kaldes overordnet for "folksonomier". Videndelingen foregår ved at brugere tildeler indhold fra Internettet tags (emneord), som associerer og beskriver indholdet. Ved at gemme, filtrere og organisere "informtion om information" (metadata), opstår individuelle og fælles "Internetbogmærker" som pejlemærker ind i det enorme informationslandskab, som Internettet er. I den proces, hvor brugerskabte tags kobles til forskellige sider på Internettet, kan taggene siges at være processen og folksonomien det dynamiske resultat.
Thomas Vander Wall fandt på at kalde det sociale fænomen folksonomy, og ser folksonomierne blive til gennem brugernes handlinger, når de konsummerer information og tildeler tags. ("The act of tagging").
The value of this external tagging is derived from people using their own vocabulary and adding explicit meaning, which may come from inferred understanding of the information/object. (Vander Wall 2007)
..."folksonomy is tagging that works". This is still a strong belief the three tenets of a folksonomy: 1) tag; 2) being tagged; 3) identity are core to disambiguation of the tag terms and provide for a big understanding of the objects being tagged. (Vander Wall 2007)
Se også Wikipedias definition af folksonomy
Folksonomy og taxonomy
Ordet folksonomy er en sammentrækning af "folk" (et fællesskab) og "taxonomy". Taxonomy er et autoritativt styret system af emneord og er hierarkisk opbygget, som man f.eks. ser det i databaser dvs. systemer opbygget og vedligeholdt af professionelle. Sammensættes "xonomy" i stedet med "folk" til folksonomy....., bliver der tale om et brugergenereret system, hvor alle ord sidestilles.
De brugerstyrede systemer er så nyt et fænomen at teminologien ikke ligger helt klar, hvilket betyder at folksonomy har ligesindede termer, som mere eller mindre dækker over det samme. F.eks. social tagging, social indexing, collaborative tagging og social bookmarking. Det er et område som undersøges ivrigt og anses for at have et stort potentiale. (Seger 2007). Folksonomier og taxonomier skal ikke ses som modsætninger, men kan supplere hinanden i forbindelse med informationssøgning.
Se mere på:
The Taxonomy Folksonomy Cook Ebook - Et "slideshow" om taxonomier og folksonomier i "kogebogsgenren".
Brede og smalle folksonomier
Folksonomier kan endvidere opdeles i to forskellige kategorier. Dvs. enten som brede eller smalle. I de brede folksonomier er der tale om brugere som tagger informationskilder tilgængelige på Internettet, og typisk er de ikke selv ophav til de valgte sider. I en smal folksonomy er der som regel tale om "værker" brugerne selv er ophav til. Eksempler på de brede er LibraryThing og Delicious, og et eksempel på en smal folksonomi er Flickr (Seger 2007).
Tagclouds - "ordformationer"
Selvom tags ligner emneord, er de udtryk for mere, og kan betragtes fra flere vinkler. F.eks. visualiserer "tagclouds", hvor hyppigt brugeres tags fremtræder i et socialt medie. Skriftstørrelse og skrifttykkelse viser vægtningen mellem de hyppigst anvendte ord. "Ordformationer" kunne måske kaldes, og de giver et indblik i, hvilket interessefællesskab man er en del af, og hvilke indgange der er til information og videndeling i det fællesskab. Se eksempler og beskrivelser i Tag Clouds Gallery
Problematikker:
Brugerperspektiv?
Der kan være fordele og ulemper ved at opkvalificere viden kollektivt, for selvom man til enhver tid skal bevare sin kritiske sans, er det også et spørgsmål om at forsøge at opkvalificere sider på Internettet, der overordnet set er ukontrollerbart. Her må man ty til nye måder at dele, "konsumere" og organisere viden på. Derfor kan folksonomier og tags betragtes som et pragmatisk alternativ med brugerskabte, ukontrollerede emneord i forhold til traditionel brug af kontrollerede emneord, som man f.eks. ser i bibliotekers søgekataloger (Farkas 2007). Der kan skabes stier ind i informationslandskabet af tudinsvis af brugere, som derved opkvalificerer muligheden for at finde viden. Måske kan den information som mange tagger og værdiskaber være udtryk for relevant viden, eller man kan selv gennem erfaring over tid vælge sine foretrukne kilder i de nye vidensstrukturer.
Kildekritik?
Spørgsmål om kildekritik dukker også op i forbindelse med folksonomierne, tagging og viden på Internettet. Det sker på baggrund af, at de sociale medier baserer sig på brugeranbefalinger og ikke i udgangspunktet på forskellige former for autoriseret viden. Til gengæld giver folksonomierne og de sociale medier i det hele taget, mulighed for hurtigt at opsamle ny viden; samt udbrede og redigere viden. Både autoriseret og uautoriseret viden.
Der vil formodentlig kunne siges meget kildekritisk om både de sociale medier, og det vidtforgrenede indhold man kan finde herigennem. For at kunne få det fulde kildekritiske indblik, vil det være væsentligt at kende nærmere til de kollaborative netværksstrukturer, og udvikle kompetence til at vælge til og fra, når man handler i de nye vidensstrukturer. Herunder hvordan man tagger, bruger og profilerer sig i de forskellige typer af viden og medier, som findes på Internettet.
Alle er ligestillede?
Der kan også sættes spørgsmåltegn ved, om alle reelt er ligestillede i de sociale medier, selv om der principielt er tale om lige adgang i selvorganiserende netværk, hvis forudsætningerne, de tre grundlæggende betingelser for at kunne videndele er at:
Man skal have mulighed for at komme i kontakt med hinanden
Man skal kunne forstå hinanden
Man skal være motiveret for at dele sin viden med andre (Munk 2009)
Dermed kan spørgsmålet være, om der kræves en særlig social, intellektuel eller økonomisk kapital for at kunne deltage, og om man primært kommunikarer med dem som ligner en selv, med samme status og tilhørsforhold (Munk 2009). Eller om man vitterligt når længere omkring, hvis det var tilsigtet. De sociale medier rummer muligheden.
Litteratur:
Charles Seger (2007) Folksonomier. Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur
Farkas, Meredith (2007) Social Software in Libraries. Social bookmarking and collaborative filthering s. 125-148
Joshua Porter (2005) Folksonomies: A User-Diven approach to Organizing Content
Timme Bisgaard Munk og Kristioan Mørk (2005) Den mindste indsats betydning
Timme Bisgaard (2009) Social revolution med kommunikationsproblemer