Affiliations— memberships, formal and informal, in online communities centered around various forms of media, such as Friendster, Facebook, message boards, metagaming, game clans, or MySpace). Expressions— producing new creative forms, such as digital sampling, skinning and modding, fan videomaking, fan fiction writing, zines, mash-ups). Collaborative Problem-solving— working together in teams, formal and informal, to complete tasks and develop new knowledge (such as through Wikipedia, alternative reality gaming, spoiling). Circulations — Shaping the flow of media (such as podcasting, blogging).
p. 5
Play — the capacity to experiment with one’s surroundings as a form of problem-solving Performance — the ability to adopt alternative identities for the purpose of improvisation and discovery Simulation — the ability to interpret and construct dynamic models of real-world processes Appropriation — the ability to meaningfully sample and remix media content Multitasking — the ability to scan one’s environment and shift focus as needed to salient details. Distributed Cognition — the ability to interact meaningfully with tools that expand mental capacities Collective Intelligence — the ability to pool knowledge and compare notes with others toward a common goal Judgment — the ability to evaluate the reliability and credibility of different information sources Transmedia Navigation — the ability to follow the flow of stories and information across multiple modalities Networking — the ability to search for, synthesize, and disseminate information Negotiation — the ability to travel across diverse communities, discerning and respecting multiple perspectives, and grasping and following alternative norms.
p. 6
Vi skal have løftet en "flig" af mindsettet og sammenhænget, der ligger bag hele web 2.0 teknologien og hvilket sammenhæng der er med læringsopfattelsen i vores undervisningsforløb: Free Culture - kulturkamp? (Larry Lessing) - User generated content (kulturkamp - æstetisk/antropologsik kulturopfattelse) - læringsopfattelse/metode
The people formerly known as the audience wish to inform media people of our existence, and of a shift in power that goes with the platform shift you’ve all heard about. Jay Rosen
Hvad:Kort indledning – evt. en slags forside, som kort omtaler de essentielle punkter, evt. med en ”læs mere funktion”, som forbinder til uddybningen, (jeg lige nu har liggende under hvorfor). Altså en slags pixiudgave af hele forløbet, med "overskrifter" der linker til uddybning? Der mangler lige nu nogle af de punkter, vi havde aftalt: Om Web 2.0, Læringssyn, Faglige Netværk
Faglige netværk gennem anvendelse af web 2.0 At kunne skabe, vedligeholde og indgå i et fagligt socialt netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier.
Dette undervisningsforløb handler om, hvordan du som underviser/lærer kan opbygge faglige netværk gennem web 2.0 teknologier samt anvende disse netværk både i undervisningssammenhænge og i din egen personlige faglige udvikling i fremtiden.
Udformningen af forløbet bygger på undersøgelser (og erfaringer fra delvist netbaseret undervisning) omkring, hvorledes web 2.0 hidtil er blevet anvendt i undervisningsverdenen. Her tænkes både på den didaktiske tilgang og hvordan social software konkret er blevet arbejdet med i uddannelser.
Selv om nogle uddannelsesinstitutioner har inddraget web 2.0 teknologier i læringssammenhænge, er det generelle billede, at ny teknologi kun langsomt trænger ind i undervisningsverdenen og især unges kompetencer med medier således kun i ringe omfang anvendes i forbindelse med uddannelse. Dette er en problematik, der bliver mere og mere aktuel, set i lyste af de kompetencer unge forventes at få brug for i fremtiden (EU rapporten om NML kompetencer nu og i fremtiden – livslang læring).
Konklusionen på undersøgelserne er desuden, at mange unge (men ikke alle!) besidder mediekompetencer, som de er vant til at bruge i fritiden, men mangler erfaring i, hvorledes disse kan anvendes i et uddannelsessammenhæng. Desuden har underviseren/læreren vanskeligheder med at definere sin ændrede rolle. En af årsagerne til det kan være, at det er nødvendigt med egne erfaringer i forhold til web 2.0, - for at kunne udforme undervisningsforløb, der anvender de muligheder, som ligger i social software teknologierne. Et eksempel på det er, at web 2.0 ofte i undersøgelsen ses anvendt, som vi er ”vant” til, nærmest som en slags tekstbehandling – Word dokumenter (web1agtigt), og dermed ikke udnytter essensen at web 2.0, hvor grundlaget er at ”mennesker møder mennesker”, netværksdannelse, og at det er brugerens deltagelse, der tilfører værdi (Users add value, Tim O’Reilly).
Der ligger altså en opgave for underviseren som dels indeholder en holdningsændring i forhold til, hvordan web 2.0 teknologier kan anvendes til læring samt en opgave i at formidle til studerende, hvordan undervisningen er tænkt ind i disse nye rammer. Det betyder at dette undervisningsforløb centrale punkt er netværksdannelse, især faglig netværksdannelse, samt hvorledes du gennem egen deltagelse i forløbet kan overveje og få ideer til hvordan faglig netværksdannelse, web 2.0 kan ind tænkes i uddannelsessammenhænge. Altså:
At kunne skabe, vedligeholde og indgå i et fagligt socialt netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier.
Skitser/kladder/overvejelser
Hvad mener vi med begrebet faglige netværk? – evt. allerede her relatere til de muligheder der ligger i faglige netværk, samt hvorfor det er nødvendigt i den store mængde af informationer, der er tilgængelige. At det er nødvendigt med ”kollektive” handlinger.
- og relationen til især unges mange kompetencer i forhold til medier i fritiden, men at de ikke kan se fornuften/grunde til at bruge det i faglige sammenhænge.
Kort om connectivism – og nødvendigheden af at tilpasse uddannelser således at de kan matche den ændrede verden.
Det er sjovt – gør undervisningen mere dynamisk og muliggør en ”frisættelse” af studerende.
Læring gennem deltagelse (Siemens se citat i slutning af dokument)
En åbning af uddannelsesverdenen ud mod samfundet, den global verden.
Hvad er det unge skal kunne i fremtiden (fra eu rapporten)
Problematikken mellem uddannelsesverdenens(bekendtgørelsers) krav til studerende – og hvad de skal bruge i fremtiden.
Fremhæve ”users add value” – Tim O´Reilly.
Måske noget om hvilke rapporter vi har undersøgt.
Og skal vi her have noget om informationskompetencer – og at biblioteksdelen indgår i forløbet?(forløbet handler om Web 2.0 og Informationskompetence – de store mængder af information som skal håndteres i dag) – således at dette bliver ”overskriften” på hele forløbet skrevet i en pixiudgave
Hvorfor: Opbygge faglige netværk.Tanker om hvad vi kunne have med Fra State og the Art/Next practice og bloggen:
Ud fra undersøgelserne samt egne erfaringer tegnede der sig et velkendt billede: Nye teknologier trænger kun langsomt ind i undervisningsverdenen. Der er dog en bevægelse i gang, men hvad er det, der er i gang? – Og lykkes det?
Indtrykket er, at de Web 2.0 teknologier, der er mest fokus på, blogs, Wikis og Google docs, er teknologier, der ligner websites og delte dokumenter. Altså de Web 2.0 teknologier, der mest ligner kendte former for tekstbehandling, og selvom retorikken er "social computing", er det tydeligt, at der er behov for at gå et spadestik dybere og stille spørgsmålet: hvad bruges Web 2.0 teknologierne til?
Der tages typisk udgangspunkt i samme type opgaver og aktiviteter som ”man” plejer, tilsat lidt forvirring om opgavekarakter og forventninger/roller/studerende/underviser
Trods formuleringen "social computing" mærkes megen traditionel tænkning om undervisning som adgang til ressourcer og individuellle læringsstile, De har groft sagt brugt Web 2.0 teknologierne på Web 1.0 måde.
Noget om ubalancen mellem web 1 tankegang og social software – ”user add value”?
- Kan man det, når der forventes en anden studenteraktivitet i undervisningsforløbene?
I den forbindelse kan man sige, at den stigende brug ”social computing” – web 2.0 teknologier – social software, til arbejde, fritid og læring, især blandt ungdommen, udfordrer uddannelsesinstitutioner til at tilpasse deres uddannelsesmæssige praksis og opfordrer dem til at udvikle en ny lærings kultur, der fremmer kreativitet og aktivt engagement og er åbent for innovation og udvikling. (Læring 2,0: The Impact of Web 2,0 Innovations om uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa).
Vanskeligheden i anvendelsen af Web 2.0 teknologier på ”Web 2.0” måde ligger utvivlsomt i uddannelsernes undervisningskultur. Dels har opmærksomheden oftest været rettet mod underviserens undervisning og først for ganske nylig er begrebet læring kommet i centrum, dels er der tradition for at arbejde med studiegrupper, men ikke faglige netværk.
Hvad er det faglige netværk kan: Stephen Downes gør i en tankevækkende slideserie om forskellen på grupper og netværk, ”Groups vs Networks: The Class Struggle Continues” (Downes 2006) meget præcist rede for de store forskelle, der er mellem grupper og netværk.
George Siemens' begrundelse for det nødvendige skift i uddannelsernes fokus (fra individorienteret og gruppeorganiseret) til fællesskabsorienteret og netværksorganiseret.
(connectivism) og hans kritik af eksisterende pædagogiske teorier kan samles i dette citat, der binder projektets to dele sammen:
• Akilleshælen for eksisterende teorier hviler i tempo af viden vækst. Alle eksisterende teorier sted behandling (eller tolkning) af viden om de enkelte gøre læring. Denne model fungerer godt, hvis den viden flow er moderat. En konstruktivistisk opfattelse af læring, for eksempel, tyder på, at vi behandler, fortolke og drage personlig mening fra forskellige oplysninger formater. Hvad sker der imidlertid, når viden er mere en syndflod end en sive? Hvad sker der, når viden strømme for hurtigt til forarbejdning eller tolkning?
Kilde: Siemens, 2006, s. 45
• Opgaven er af et ikke ringe omfang, idet tankegangen ikke blot er ny, men også – som Sfard påpeger det - strider imod den århundredlange kultur uddannelsessystemet er bærer af illustreret gennem to metaforer: ”Acquisition” og ”Participation”
"Dette kan være i form af kurser for de periodiske kurser, hvor det sociale værktøjer" kapacitet til at støtte indlæring og akademiske formål kan gøres synlige for de studerende. Ved at træne mener vi ikke, hvordan man bruger de værktøjer i almindelighed, men snarere hvordan de værktøjer kan meningsfuldt indlejret i akademisk praksis, og hvordan de kan informere disse til gavn for de studerende. Selvom det kan lyde banalt, ville vi hævde, at dette kan være vanskeligere at nå. Hvis vi antager, at studerende skal udvikle faglige, akademiske identiteter som livslang elever, der er i stand til at tilslutte og bidrage til en række formelle og uformelle fællesskaber og netværk, det indebærer mere end blot træning, og er ikke kun relateret til de operationelle brug af værktøj. Disse færdigheder er ikke nødvendigvis noget, der kan organiseres som en række af kurser eller let udviklet gennem brug af forskellige teknologier. Meget gerne generelle "forskning færdigheder", "kritiske færdigheder" eller "hvordan man skriver en god papir" sådanne færdigheder er også meget tavs og udvikles gennem engagerende over tid med akademisk praksis gennem interaktion, diskussion og samarbejde med andre studerende, undervisere, vejledere og vejledere. Dette overstiger hvad der kan opnås inden for den tidsramme på en enkelt semester, og en sådan virksomhed kan kræve udvikling af bredere institutionelle og pædagogiske strategier. "
Kilde: Ryberg m.fl. under udgivelse
Hvorfor er det vigtigt at vi lærer at arbejde i netværk/den store mængde af informationer – kræver kollektive actions…..Clay Shriky? Howard Rheingold on collaboration (youtube)
Noget om Netværk og hvordan de fungerer (nære og løsere relationer). Hvordan nyheder berder sig ud over verden eksempelvis gennem Twitter.
Det handler ikke om at kontrollere studerende, men at gøre dem i stand til og give dem rammer og muligheder for selv at udforske, finde viden osv. (Clay Shirky)- hvordan udnytter vi ny viden som dannes gennem netværket…..
Dette undervisningsforløb kommer således til at handle om ” At kunne skabe, vedligeholde og indgå i et fagligt socialt netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier.”
Selve kursusforløbet (30 studenterarbejdstimer) vil bestå i to hovedelementer: Etablering af en faglig profil / faglig identitet (Lave)
Arbejde med at skabe et fagligt netværk (Sfard, Wenger, Ryberg)
Inddragelse af vores powerpoint ”uddannelseskompetencer til det nye årtusinde”?
Ideer til undervisningsforløb
Aktiviteter/opgaver først – dernæst artikler, der er skræddersyet til lige netop den problematik/iagttagelse som den ”studerende” møder. Altså action først dernæst læsning.
Til alle aktivite/iagttagelser skal der efterfølgende være faglige refleksioner
Husk: at kontrollere til sidst at vi selv har lavet opgaverne som web 2.0 opgaver……..
Opgaveforløb: Lis' indlæg fra Web 2.0 (beta):
"Scenarier
Jeg sidder og tænker på, om et mindre antal "43 things" kunne fungere som en slags scenarier, altså illustrere hvordan man kunne gå i gang.
At bruge selve 43 - eller noget der ligner - vil jo desuden give deltagerne i undervisningen adgang til hinandens projekter og dermed mulighed for at hjælpe hinanden.
Den ide må vi arbejde lidt på......"
EU rapporten om New Millineium Learners:
NML learners har komplekse læringsstile, kendetegnet ved deres ”lette” adgang og brug af digitale ressourcer. De er ”Digitale litterate”: De tænker mere visuelt, og non liniært, de kan multitaske. I læringsmiljøer keder de sig nemt og har brug for en variation af stimuli. De forventer desuden øjeblikkelig feedback og anerkendelse. De er sociale, har teamspirit, er målorienterede og engagerede og forventer passende læringsressourcer, som passer til deres individuelle behov. For at kunne håndtere den digitale tids informations overload har de brug for læringsstrategier, som indeholder at kunnne håndtere, re-combinere og validere information.
Derfor skal læring baseres på at søge, finde og synthesisere viden/kilder frem for at assimilere en enkelt valideret kilde f.eks. i form af bøger, tv og underviserens lektioner.
Nok en husker!
Vores oplevelse i dag med Twitter skal minde os om, at sociale teknologier kan man ikke lære alene
Vi skal huske at lave situationer i vort materiale, hvor folk sidder sammen eller deler skærm, når de arbejder!
Et godt citat
It's not information overload. It's filter failure
(Clay Shirky)
Underviserrollen
Faser / trappen
I dag snakkede vi om at bruge eller tilpasse den trappe, vi har brugt før. Den ligger nu i FC. Pointen er ikke blot at anvende den som illustration af undervisernes opgave (ændrede roller studiet igennem), men også som en husker ift. hvorledes vi vil tilrettelægge undervisningsmaterialet i det forløb vi her skal tilrettelægge.
I virkeligheden passer det utroligt godt med den tekst, jeg lige sad og læste:
"Social computing promotes pedagogical innovation by encouraging teaching and learning processes that are based on personalisation and collaboration. As a consequence, interaction patterns between and among students and teachers are changed, re-defining the roles of teachers and learners. Teachers become designers, coordinators, moderators, mediators and mentors, rather than instructors or lecturers, whereas students not only have to take responsibility for their own learning progress, but also have to support each other in their learning endeavours, and jointly create the learning content and context. Learners need to assume a pro-active role in the learning process, and develop their own – individual and collective – rules and strategies for learning."
Kilde: Learning 2.0: A Study on the Impact of Web 2.0 Innovations on Education and Training in Europe, side 11.
Læring gennem deltagelse Siemes læringsteori har konsekvenser for vort projekt:
Knowing and learning are today defined by connections. Connectivism is the assertion that learning is primarily a networkforming process.
Knowing knowledge, p. 15
Når form og indhold skal hænge sammen, må vort fokus være deltagelse og forskning i egen praksis. Det har stor betydning for undervisningsforløbet udformning. Desuden er det ikke tilstrækkeligt at have deltaget (oplevet det), som det måske ville have været på en grunduddannelse. Da uddannelsesforløbet er for undervisere, må der også være et krav om didaktiske overvejelser / argumenter for at arbejde på netop denne måde.
Her er det for det første vigtigt, at praksis kommer før teori!! Det kunne f.eks. være i form af en anoteret litteraturliste til vejlederen, således at litteraturen foreslås, når den vil skal orden i det kaos, praksis kan oplevet som. Teori til tiden, så at sige. Og for det andet at vi respekterer, at deltagerne er vant til at tænke didaktisk. Det er således ikke didaktisk tænkning, vi skal lære dem :), men at tænke didaktisk anderledes! Det skal nok vise sig at være sværere :P
Desuden skal vi forsøge det svære, at få dem til at mærke deres egen proces, men der har vi jo været før ;)
Medietid 2.0
Jeg har lige lånt en ny bog "Medietid" af Jane kristensen og Jørgen Riber Christensen på biblioteket. Bogen er beregnet til danskfaget på gymnasiale uddannelser.
Jeg har ikke læst den endnu, blot er jeg faldet over en fin formulering i indledningen: "Hvor internettet tidligere var et Web 1.0-koncept, der forbandt computere i hele verden, taler vi nu om et Web 2.0-koncept, der forbinder mennesker i hele verden.", p. 5
Litteraturliste til det endelige materiale
Arbejdstimetallet taget i betragtning, skal kursuslitteraturlisten være af begrænset omfang.
Mit forslag er, at vi supplerer med en "avanceret" litteraturliste for de, der vil vide mere....
Jeg tænker her især på den omfattende litteratur, der findes på engelsk om den samfundudvikling, netværkstanken knytter an til. F.eks.:
James Surowiecki: "The Wisdom of the Crowds"
Don Tapscott: "Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything"
Howard Rheingold: "Smart Mobs: The Next Social Revolution"
Denne litteraturliste kunne vi jo lægge i "lærerens blog" som hendes "Library Thing" ;)
Og så kunne vi jo starte med at spørge os selv/forklare helt klart: hvad er det, vi vil lære dem og hvorfor? ;)
Om Web 2.0
Larry Lessing
Fra Henry Jenkins' White paper :
Affiliations— memberships, formal and informal, in online communities centered around various forms of media, such as Friendster, Facebook, message boards, metagaming, game clans, or MySpace).
Expressions— producing new creative forms, such as digital sampling, skinning and modding, fan videomaking, fan fiction writing, zines, mash-ups).
Collaborative Problem-solving— working together in teams, formal and informal, to complete tasks and develop new knowledge (such as through Wikipedia, alternative reality gaming, spoiling).
Circulations — Shaping the flow of media (such as podcasting, blogging).
p. 5
Play — the capacity to experiment with one’s surroundings as a form of problem-solving
Performance — the ability to adopt alternative identities for the purpose of improvisation and discovery
Simulation — the ability to interpret and construct dynamic models of real-world processes
Appropriation — the ability to meaningfully sample and remix media content
Multitasking — the ability to scan one’s environment and shift focus as needed to salient details.
Distributed Cognition — the ability to interact meaningfully with tools that expand mental capacities
Collective Intelligence — the ability to pool knowledge and compare notes with others toward a common goal
Judgment — the ability to evaluate the reliability and credibility of different information sources
Transmedia Navigation — the ability to follow the flow of stories and information across multiple modalities
Networking — the ability to search for, synthesize, and disseminate information
Negotiation — the ability to travel across diverse communities, discerning and respecting multiple perspectives, and grasping and following alternative norms.
p. 6
Vi skal have løftet en "flig" af mindsettet og sammenhænget, der ligger bag hele web 2.0 teknologien og hvilket sammenhæng der er med læringsopfattelsen i vores undervisningsforløb: Free Culture - kulturkamp? (Larry Lessing) - User generated content (kulturkamp - æstetisk/antropologsik kulturopfattelse) - læringsopfattelse/metode
The people formerly known as the audience wish to inform media people of our existence, and of a shift in power that goes with the platform shift you’ve all heard about.
Jay Rosen
Hvad: Kort indledning – evt. en slags forside, som kort omtaler de essentielle punkter, evt. med en ”læs mere funktion”, som forbinder til uddybningen, (jeg lige nu har liggende under hvorfor). Altså en slags pixiudgave af hele forløbet, med "overskrifter" der linker til uddybning?
Der mangler lige nu nogle af de punkter, vi havde aftalt:
Om Web 2.0, Læringssyn, Faglige Netværk
Faglige netværk gennem anvendelse af web 2.0
At kunne skabe, vedligeholde og indgå i et fagligt socialt netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier.
Dette undervisningsforløb handler om, hvordan du som underviser/lærer kan opbygge faglige netværk gennem web 2.0 teknologier samt anvende disse netværk både i undervisningssammenhænge og i din egen personlige faglige udvikling i fremtiden.
Udformningen af forløbet bygger på undersøgelser (og erfaringer fra delvist netbaseret undervisning) omkring, hvorledes web 2.0 hidtil er blevet anvendt i undervisningsverdenen. Her tænkes både på den didaktiske tilgang og hvordan social software konkret er blevet arbejdet med i uddannelser.
Selv om nogle uddannelsesinstitutioner har inddraget web 2.0 teknologier i læringssammenhænge, er det generelle billede, at ny teknologi kun langsomt trænger ind i undervisningsverdenen og især unges kompetencer med medier således kun i ringe omfang anvendes i forbindelse med uddannelse. Dette er en problematik, der bliver mere og mere aktuel, set i lyste af de kompetencer unge forventes at få brug for i fremtiden (EU rapporten om NML kompetencer nu og i fremtiden – livslang læring).
Konklusionen på undersøgelserne er desuden, at mange unge (men ikke alle!) besidder mediekompetencer, som de er vant til at bruge i fritiden, men mangler erfaring i, hvorledes disse kan anvendes i et uddannelsessammenhæng. Desuden har underviseren/læreren vanskeligheder med at definere sin ændrede rolle. En af årsagerne til det kan være, at det er nødvendigt med egne erfaringer i forhold til web 2.0, - for at kunne udforme undervisningsforløb, der anvender de muligheder, som ligger i social software teknologierne. Et eksempel på det er, at web 2.0 ofte i undersøgelsen ses anvendt, som vi er ”vant” til, nærmest som en slags tekstbehandling – Word dokumenter (web1agtigt), og dermed ikke udnytter essensen at web 2.0, hvor grundlaget er at ”mennesker møder mennesker”, netværksdannelse, og at det er brugerens deltagelse, der tilfører værdi (Users add value, Tim O’Reilly).
Der ligger altså en opgave for underviseren som dels indeholder en holdningsændring i forhold til, hvordan web 2.0 teknologier kan anvendes til læring samt en opgave i at formidle til studerende, hvordan undervisningen er tænkt ind i disse nye rammer. Det betyder at dette undervisningsforløb centrale punkt er netværksdannelse, især faglig netværksdannelse, samt hvorledes du gennem egen deltagelse i forløbet kan overveje og få ideer til hvordan faglig netværksdannelse, web 2.0 kan ind tænkes i uddannelsessammenhænge. Altså:
At kunne skabe, vedligeholde og indgå i et fagligt socialt netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier.
Skitser/kladder/overvejelser
Måske den er for provokerende - men det er en ung fyr der beskriver, hvad uddannelse er for ham i dag.
Etv opgave om at finde flere unge og studerende der udtaler sig om uddannelse i det 2100 århundrede:-)
Sir Ken Robinson: Bring on the learning revolution!:
http://www.ted.com/talks/lang/eng/sir_ken_robinson_bring_on_the_revolution.html
Creativity expert Sir Ken Robinson challenges the way we're educating our children. He champions a radical rethink of our school systems, to cultivate creativity and acknowledge multiple types of
http://www.youtube.com/watch?v=CQibri7gpLM
http://www.youtube.com/watch?v=hAau6W--iMo
http://www.youtube.com/watch?v=tahTKdEUAPk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=l72UFXqa8ZU&feature=related
Hvorfor: Opbygge faglige netværk.Tanker om hvad vi kunne have med
Fra State og the Art/Next practice og bloggen:
Ud fra undersøgelserne samt egne erfaringer tegnede der sig et velkendt billede: Nye teknologier trænger kun langsomt ind i undervisningsverdenen. Der er dog en bevægelse i gang, men hvad er det, der er i gang? – Og lykkes det?
Indtrykket er, at de Web 2.0 teknologier, der er mest fokus på, blogs, Wikis og Google docs, er teknologier, der ligner websites og delte dokumenter. Altså de Web 2.0 teknologier, der mest ligner kendte former for tekstbehandling, og selvom retorikken er "social computing", er det tydeligt, at der er behov for at gå et spadestik dybere og stille spørgsmålet: hvad bruges Web 2.0 teknologierne til?
• Akilleshælen for eksisterende teorier hviler i tempo af viden vækst. Alle eksisterende teorier sted behandling (eller tolkning) af viden om de enkelte gøre læring. Denne model fungerer godt, hvis den viden flow er moderat. En konstruktivistisk opfattelse af læring, for eksempel, tyder på, at vi behandler, fortolke og drage personlig mening fra forskellige oplysninger formater. Hvad sker der imidlertid, når viden er mere en syndflod end en sive? Hvad sker der, når viden strømme for hurtigt til forarbejdning eller tolkning?
Kilde: Siemens, 2006, s. 45
Kilde: Ryberg m.fl. under udgivelse
Selve kursusforløbet (30 studenterarbejdstimer) vil bestå i to hovedelementer: Etablering af en faglig profil / faglig identitet (Lave)
Arbejde med at skabe et fagligt netværk (Sfard, Wenger, Ryberg)
Aktiviteter/opgaver først – dernæst artikler, der er skræddersyet til lige netop den problematik/iagttagelse som den ”studerende” møder. Altså action først dernæst læsning.
Opgaveforløb: Lis' indlæg fra Web 2.0 (beta):
"Scenarier
Jeg sidder og tænker på, om et mindre antal "43 things" kunne fungere som en slags scenarier, altså illustrere hvordan man kunne gå i gang.
At bruge selve 43 - eller noget der ligner - vil jo desuden give deltagerne i undervisningen adgang til hinandens projekter og dermed mulighed for at hjælpe hinanden.
Den ide må vi arbejde lidt på......"
NML learners har komplekse læringsstile, kendetegnet ved deres ”lette” adgang og brug af digitale ressourcer. De er ”Digitale litterate”: De tænker mere visuelt, og non liniært, de kan multitaske. I læringsmiljøer keder de sig nemt og har brug for en variation af stimuli. De forventer desuden øjeblikkelig feedback og anerkendelse. De er sociale, har teamspirit, er målorienterede og engagerede og forventer passende læringsressourcer, som passer til deres individuelle behov. For at kunne håndtere den digitale tids informations overload har de brug for læringsstrategier, som indeholder at kunnne håndtere, re-combinere og validere information.
Vores oplevelse i dag med Twitter skal minde os om, at sociale teknologier kan man ikke lære alene
It's not information overload. It's filter failure
(Clay Shirky)
I dag snakkede vi om at bruge eller tilpasse den trappe, vi har brugt før. Den ligger nu i FC. Pointen er ikke blot at anvende den som illustration af undervisernes opgave (ændrede roller studiet igennem), men også som en husker ift. hvorledes vi vil tilrettelægge undervisningsmaterialet i det forløb vi her skal tilrettelægge.
"Social computing promotes pedagogical innovation by encouraging teaching and learning processes that are based on personalisation and collaboration. As a consequence, interaction patterns between and among students and teachers are changed, re-defining the roles of teachers and learners. Teachers become designers, coordinators, moderators, mediators and mentors, rather than instructors or lecturers, whereas students not only have to take responsibility for their own learning progress, but also have to support each other in their learning endeavours, and jointly create the learning content and context. Learners need to assume a pro-active role in the learning process, and develop their own – individual and collective – rules and strategies for learning."
Kilde: Learning 2.0: A Study on the Impact of Web 2.0 Innovations on Education and Training in Europe, side 11.
Læring gennem deltagelse Siemes læringsteori har konsekvenser for vort projekt:
Knowing knowledge, p. 15
Her er det for det første vigtigt, at praksis kommer før teori!! Det kunne f.eks. være i form af en anoteret litteraturliste til vejlederen, således at litteraturen foreslås, når den vil skal orden i det kaos, praksis kan oplevet som. Teori til tiden, så at sige. Og for det andet at vi respekterer, at deltagerne er vant til at tænke didaktisk. Det er således ikke didaktisk tænkning, vi skal lære dem :), men at tænke didaktisk anderledes! Det skal nok vise sig at være sværere :P
Desuden skal vi forsøge det svære, at få dem til at mærke deres egen proces, men der har vi jo været før ;)
Jeg har lige lånt en ny bog "Medietid" af Jane kristensen og Jørgen Riber Christensen på biblioteket. Bogen er beregnet til danskfaget på gymnasiale uddannelser.
Jeg har ikke læst den endnu, blot er jeg faldet over en fin formulering i indledningen: "Hvor internettet tidligere var et Web 1.0-koncept, der forbandt computere i hele verden, taler vi nu om et Web 2.0-koncept, der forbinder mennesker i hele verden.", p. 5
Mit forslag er, at vi supplerer med en "avanceret" litteraturliste for de, der vil vide mere....
Jeg tænker her især på den omfattende litteratur, der findes på engelsk om den samfundudvikling, netværkstanken knytter an til. F.eks.:
James Surowiecki: "The Wisdom of the Crowds"
Don Tapscott: "Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything"
Howard Rheingold: "Smart Mobs: The Next Social Revolution"
Og så kunne vi jo starte med at spørge os selv/forklare helt klart: hvad er det, vi vil lære dem og hvorfor? ;)
print this page