Tags og Folksonomy


http://lek2r.wikispaces.com/Tags%2C+Folksonomy

Folksomoni (http://da.wikipedia.org/wiki/Folksonomi))

Brug dog danske Wikipedia links - teksterne er lige så gode...
Den bedste tekst af alle er stadig: http://www.adammathes.com/academic/computer-mediated-communication/folksonomies.html
Hvis det er tekster, der mangler skulle de nok være at finde her: http://www.library-mistress.net/library20/lib20-tagging.html

Tags
En anden nyttig funktion i delicious er, at bogmærkerne (Et bogmærke/favoritter/foretrukne er en henvisning til en internetside man ønsker at se igen, henvisningen (bogmærket) er gemt i en bogmærke folder, hvor man igennem browseren kan organisere eller slette bogmærker) kan tildeles et „tag“, et emneord. Man kan sige, at linket derved bliver kategoriseret. Det muliggør søgning på relaterede link på hele delicious. Eksempel: Alle adresser, der handler om biler, tildeles tagget „bil“, og således kommer alle „personlige“ internetadresser om emnet til at ligge i kategorien „bil“. Dette muliggør dels søgning på den personlige kategori „bil“, dels på kategorien „bil“ på hele delicious. Du får endda muligheden for at vælge mellem See all delicious bookmarks in Popular (de som flest har linket til), Recent (de nyeste), or your Network (de, som dit neværk linker til).

"Tag" dine bogmærker fra starten. Det føles ikke så nødvendigt i begyndelsen, men efterhånden som du får mange bogmærker, er det vigtigt for dig, at de er opdelt i kategorier. Ellers kan du ikke selv finde rundt i dem! Nu tænker du sikkert: hvad skal jeg skrive i "tag" feltet? Er der regler om det? Nej, det er der ikke, og det er faktisk både en fordel og en ulempe! Fordelen er, at du ikke skal lære en hel masse kategorier, før du bruger delicious, du skal blot anvende ord, du finder er karakteristiske og som du tror, andre også vil anvende for den samme webside. Er du i tvivl, skriver du blot flere tags i tagfeltet. Men der er dog tags, der er bedre end andre. "Kat" er selvfølgelig et langt mere bedre tag end "sød!

Hvad er et godt tag?
Når man tagger, er det væsentligt at gøre sine tags ensartede. Dvs. at det er vigtig at:
  • Bruge bogstaverne og stavemåderne på samme måde hver gang. Det er en god ide kun at bruge små bogstaver.
  • Når der er to ord i et tag f.eks socialt arbejde, så skriv "socialt-arbejde", ellers bliver det til to tags.
  • Det er en god ide at have mere end et tag til et bogmærke. F.eks. nogle der er overordnede og nogle som er mere specifikke.
  • Prøv at genbruge taggene, på emner som er relaterede
  • Hvis en gruppe skal lave en projektopgave sammen, kan bogmærkerne tagges med nogle af de samme emneord.( Et alternativ er at gruppemedlemmerne kan abonnere på hinandens Delicious)

Taggene opsamles på en "popularitetsliste", hvor det er muligt at se sine tags samlet og få et overblik over de mest anvendte. Man kan også lave sine tags til en tagcloud.

Hvad er en god note?

Notefeltet er godt til at uddybe og huske, hvorfor man har valgt at bogmærke en side på Internettet. Det kan bruges til
  • Kort beskrivelse (Eks.Om Projekt Udenfor. Hjemløse og deres forhold på......)
  • Kommentarer (Eks. VIGTIG fordi........)
  • Vurderinger (Eks. Er en god teoretisk ramme til vores feltarbejde....)
  • Kildekritik (Eks. Seriøs rapport fordi den kommer fra SFI.....)

Vær opmærksom på at der kun kan stå et begrænset antal ord i notefeltet, så det gælder om at være præcis og vælge det væsentligste.