Baggrund
Projektdeltagernes baggrund er mangeårig praktisk erfaring med anvendelse af et bredt spektrum af Web 2.0 teknologier i undervisningsforløb samt erfaringer med vejledning af kolleger og studerende omkring anvendelsen nogle Web 2.0 teknologier.
Denne erfaringsbaggrund har ført til en undren over, at mens omverdenen var meget optaget af Web 2.0 teknologierne, har disse kun langsomt vundet indpas i undervisningsverdenen (Dron & Anderson: "Lost in social space: Information retrival issue in Web 1.5", Journal of Digital Information, Vol 10, No (2009)). En undren, der ikke blev mindre af, at det er vores opfattelse, at netop Web 2.0 teknologierne giver rige muligheder for at arbejde collaborativt og dialogisk, to didaktiske principper, der står centralt i skandinavisk pædagogik.
Det er desuden vor erfaring, at det er ganske svært for underviserne at tage et didaktisk udgangspunkt og lade det pædagogiske mål for en aktivitet styre valget af teknologi. Meget ofte er det teknologien, der bliver fokuseret på, mens det pædagogiske mål fortoner sig og overvejende bliver set og vurderet i et meget generelt ”studerendes aktivitet” perspektiv.
Udgangspunktet for projektet var således ikke blot at fremstille et undervisningsmateriale med introduktion til og anbefaling af en række teknologier, men at adressere de didaktiske muligheder disse tilbyder. Som nævnt er det en vanskelig opgave og kræver derfor en innovativ tilgang til opgaven.
Projektets arbejdsmetode
Med henblik på at sikre innovation og adressering af de centrale problematikker, har vi arbejdet efter en aktionsforskningsmetode, beskrevet af Yrjö Engeström
Expansive learning
Engeström’s model of expansive learning in work teams is based on a learning cycle with seven stages in its ideal form (Engeström, 1999b, pp 383-384; cf. Engeström, 187, pp 188-91), 321-336). First, individual participants question and criticize existing practices. Second, they analyze the situation; that is, they analyze the historical causes and empirical inner relations of the activity system in question. Third, the participants engage in modelling a new solution to the problematic situation. Forth, they examine the new model by experimenting to determine whether it works and what potentialities and limitations it has. Fifth, they implement the new model to explore practical action and applications. Sixth, they reflect on and evaluate the process. Finally, they engage in consolidating the new practice in its new form. Through this expansive cycle, in which the participants focus on reconceptualising their own activity system in relation to their shared objects of activity, both the objects and the existing scripts are reconceptualised; the activity system is transformed; and new motives and objects for the activity system are created. This sequential model shopul be understood as an ideal or heuristic tool for analyzing elements of expansive learning, because the cycles of expansive learning do not necessarily follow any fixed order.
Sami Paavola, Lasse Lipponen and Kai Hakkarainen: "Models of Innovative Knowledgse Communities and Three Metaphors of learning", p. 560, Engeström’s model of expansive learning. Review of Educational Research; Winter 2004, 4: Academic Research Library
Samarbejdsværktøjer
Desuden oprettedes forskellige "arbejdsrum" for projektdeltagerne:
Projektets sociale bogmærker: http://delicious.com/web2.5
- Her lægges links til alle netbaserede materialer
@ventures First Class
- Her lægges:
referater, tekster, aftaler og færdige papirer
Google Docs
Delt mappe: Uddannelseskompetencer FoU
Her lægges:
alle papirer, der er under udarbejdelse. Når de er afsluttet flyttes de til First Class
Endvidere er der i hele forløbet blevet skrevet "dagbog" i to lukkede blogs (dvs. kun de tre projektdeltagere kan læse og skrive), og alle teksterne til undervisningsforløbet er blevet skrevet i en Wiki, hvortil projektdeltagerne og @venture har adgang.
Wikien har en form, der betyder at undervisningsmaterialerne og opgaverne som slutleverance umiddelbart kan kopieres over i den endelige projektwiki.
Fase 1: State of the art
- First, Individual participants question and criticize existing practices og Second, they analyze the situation; that is, they analyze the historical causes and empirical inner relations of the activity system in question.
Denne første fase beskrives i to (vedlagte) tekster, en for hver af de to delprojekter: State of the Art_final.doc State of the Art - Biblioteksdel_AFB.doc
Konklusionerne fra Fase 1 udgør fundamentet for Fase 2.
Fase 2: Next practice - Third, the participants engage in modelling a new solution to the problematic situation.
I projektets anden fase summeredes opgaverne op i to tekster: Next Practice_Final.doc Next Practice-Biblioteksdel_AFB.doc
på baggrund af hvilke projektets indhold og delelementerne kunne expliciteres:
Projektets indhold
Et kursusforløb om anvendelsen af Web 2.0 i en undervisningsmæssig kontekst, hvor der arbejdes med Web 2.0 teknologier, herunder etablering af en faglig identitet og skabelsen af et fagligt netværk.
Forudsætningen for at indgå i et fagligt netværk er, at hver enkelt deltager har en synlig, faglig identitet. Derfor indledes modulet/kurset med opbygningen af en individuel blog, der skal fungere som deltagerens faglige profil.
Selve netværket opbygges og vedligeholdes i en Wiki, der bl.a. indeholder:
Links til alle deltagernes blogs
en opbygning, der løbende samler alle blog URL'er fra alle kursister, der over tid deltager i kurset opdelt holdvis eller efter uddannelses-/arbejdsområde
Fælles Web 2.0 ressourcer
Sider, hvor deltagerne under og efter kursusforløbet lægger Web 2.0 ressourcer med anbefalinger / anmeldelser. Eksempelvis: findes der en god hjælpefunktion, findes der tutorials eller newsgrupper, er der dansk hjælpefunktion osv.)
Fælles udarbejdede tekster samt de til kurset udarbejdede undervisningsmaterialer (tekster og opgaver)
Undervisningsmateriale (Wiki med de til kurset udarbejdede undervisningsmaterialer (tekster og opgaver) Introduktioner
1. til tankegangen bag Web 2.0 i faglig sammenhæng
- Om Web 2.0
- Læringssyn
- Faglige Netværk
2. til undervisningsforløbet
- kort beskrivelse af kurset
- mål
- undervisningsplan (linker til materialer)
3. Materialeopbygningen
- grafisk (linker til materialer)
- brug af materialet (netiquette til Wikien, layout skabeloner o.lign.)
Generelle tekster
. Om blogs
- Om wikis
- Wikipedia
- Om Widgets
- Profil
- delicious
- Tags / Folksonomy
- Library Thing
- 43 things
- Flickr
- YouTube
- Creative Commons
Temaer og opgaver
Tema 1, Blog:
Opret din blog
- Opgave 1 - 5
Opgaver i tags og delicious
Opgaver i tags, Creative Commons og Flickr
Opgaver i YouTube
Tema 2, Wiki:
Opgave i Wikipedia
Opgave med NetværksWikien
- blog URL
- ressourcecenter og- vurderinger
Formidling og feedback
- Forth, they examine the new model by experimenting to determine whether it works and what potentialities and limitations it has.
Projektets grundide er blevet fremlagt på konferencer, slideshow er lagt ud på diverse konferenceportaler og på SlideShare (i eng. (18 views) og dansk version (118 views og 3 downloads). Desuden er oplægget forelagt en mindre gruppe amerikanske undervisere på University of Wisconsin, Whitewater, USA (skolebibliotekar efteruddannelse af lærere).
Oplægget har fået meget positiv feedback, især er den teoretiske baggrund blevet fremhævet. Det synes altså som om det er lykkedes at få flyttet blikket fra teknologierne til den pædagogiske tænkning.
Nedskrevet ser projektet meget velordnet og struktureret ud, men det er vigtigt at pointere, at "the cycles of expansive learning do not necessarily follow any fixed order." (Engeström). Der har været mange frem og tilbagebevægelser i forløbet, og det kan ikke være anderledes, når innovationsaspektet og fokusering på den anderledes tilgang skal fastholdes.
Projektets grundide er igennem ovenstående proces blevet langt mere spidsformuleret, ligesom årsagerne til undervisningssystemets tilbageholdenhed og vanskeligheder i forhold til at anvende sociale teknologier står langt mere klart end ved projektets start. Centralt for forståelsen er derfor projektets grundide. Den grundide, som det - via feedback på konferenceoplæggene - er vores opfattelse, vi nu har fået godt greb om at forklare. Vi vil derfor bruge lidt plads til den her. Dele af det kommende vil - dog med en anden formulering og strukturering - blive en del af undervisningsmaterialet (Introduktioner).
Det er vor overbevisning, at Engeströms arbejdsmodel er årsagen til såvel fokusering på Web 2.0 som en måde at arbejde på (Web 2.0 agtigt) og ikke et antal teknologier, som den forståelse af, hvorfor arbejdsformen har haft vanskeligt ved at finde såvel fodfæste som forståelse i uddannelserne.
Projektets grundide
Weblogs, Wikier, flickr, sociale bogmærker osv. betegnes oftest som Web 2.0. Baggrunden er selvfølgelig et ønske om at markere, at det Internet, vi alle kende - den store opslagsbog - er Web 1.0, men desværre er betegnelsen Web 2.0 i folks bevidsthed kommet til stå som et antal let tilgængelige og oftest gratis teknologier, mens det centrale sociale aspekt er blevet tilsvarende nedtonet. Tim O'Relly introducerede utvivlsomt begrebet, fordi ver. 2.0 et kendt begreb, der signalerer en væsentlig opgradering af noget eksisterende, men selv det, er der ikke enighed op på et mere overordnet niveau:
The term is closely associated with Tim O'Reilly because of the O'Reilly Media Web 2.0 conference in 2004. Although the term suggests a new version of the World Wide Web, it does not refer to an update to any technical specifications, but rather to cumulative changes in the ways software developers and end-users use the Web. Whether Web 2.0 is qualitatively different from prior web technologies has been challenged by World Wide Web inventor Tim Berners-Lee, who called the term a "piece of jargon", precisely because he intended the Web in his vision as "a collaborative medium, a place where we [could] all meet and read and write". He called it the 'Read/Write Web'.
Wikipedia (eng), opslag på Web2.0
I et interview siger Tim O'Reillys hårdt presset for en definiton på Web 2.0, at det anderledes er dets fokus på, at "users add value". Dét er en tankegang, der trods alle nye læringsteorier og anvendelse af begreber som konstruktivisme og kollaboration er fremmed for uddannelsesverdenen. Mens vi har ganske let ved at gøre rede for, hvilken værdi læreren og stoffet bidrager med til i undervisningen er det langt sværere at besvare spørgsmålet: "Hvad er det for en værdi de studerende bidrager med?"
Det har ifølge Anna Sfard historiske og kulturelle årsager, begrundet i vor opfattelse af, hvad læring er. Anna Sfard illusterer ved hjælp af 2 metaforer, hvori vanskelighederne består:
ser vi nu på, hvilke opfattelser af, hvorledes information (viden) opbevares og deles, der svarer til de to metaforer
får vi illustreret forskellen på Web 1.0 og Web 2.0 i forhold til begrebet "Information". mens en Web 1.0 opfattelse kan illustereres som en bunke rådhusvinblade, som man stikker hånden ned i og roder igennem til man finder de informationer/det materiale, man har behov for i en given situation, er Web 2.0 en orientalsk markedsplads, hvor mennesker mødes og informationerne flyder kaotisk og ustruktureret.
Den samme kritik kunne meget vel rettes mod de LMS'er, som de fleste uddannelsesinstitutioner anvender. LMS'ernes force ligger netop på strukturering og opbevaing af materialer, underviserne og institutionen stiller til rådighed, mens områder til diskussioner og studieaktiviteter er langt mere sparsomme. De fleste LMS'er kunne meget vel karakteriseres som Web 1.0 teknologi.
Som sådan er Web 2.0 faktisk ikke noget fundamentalt nyt, "anbefalinger" og "tillid" er jo netop hvad f.eks."peer review" bygger på! Man kunne med god ret sige, at det er gamle dyder, der kommer til sin ret igen. Mens vi en tid har været meget facineret af de nye teknologiers muligheder for opbevaring og systematisering af information, har vi måske glemt "fortidens dyder", der bestod i at stole på anbefalinger fra folk, vi har tillid til. Det anderledes ved de nye teknologiske muligheder, de sociale medier åbner op for, er, at vi nu har fået langt større adgang - ikke blot til informationer - men til mange flere mennesker.
Clay Shirkey har ganske sigende sagt: "It's not information overload, it's filtering failure", og her ligger det nye: vi skal være meget mere bevidste om at bruge mennesker som filtre. Værktøjerne til det, er netop det, Web 2.0 teknologierne giver os i hænde.
Mens Anna Sfards to metaforer illustrerer to forskellige opfattelser af vidensbegrebet, rammes ovenstående skema dog også af den kritik, der rettes mod bl.a. Wengers begreb "praksisfællesskaber" i forhold til læring og uddannelse (for en sammenfatning, se Ryberg og Larsen: "Networked identities: understanding relationships between strong and weak ties in networked environments", Journal of computer assisted learning, 2008). Wenger skelnede på en elærings konference i Ålborg mellem "Groups" og "Networks" og denne skelnen er nok så vigtig. Men "gruppen" repræsenterer det, der kaldes "tight links" består "netværket" til forskel herfra af "weak links". Denne skelnen adresserer Christian Dalsgaard i artiklen: "Social networking sites: Transparency in online education.", hvor han argumenterer for at uddannelsesverdenen med fordel kan lære af den åbne struktur samt den ballance mellem personalisering og individualisering sociale netværkssites er karakteriseret af.
Afsnittet "Projektets grundide" stritter i mange retninger og er mere scatterbrain and ét samlet argument. Sådan er processer ofte :)
Nogen orden er der dog:
........................
Wikipediaøvelsen er ægte kollaboration. Sådan ser en kollaborativ tekst ud og sådan føles det at arbejde i en kollaborativ tekst, og dermed illusterer vi, hvorledes man arbejder kollaborativt i Wikier. Det er dermed et eksempel på, hvordan både arbejdsform og opgavekarakter skal være for at kunne betegnes som kollaboration.
I en aktuel dansk uddannelseskontekst vil denne arbejdsform ikke være den karakteristiske. Gruppeeksamen er afskaffet, og studerende skal evalueres individuelt, men som andre arbejds- og skriveformer, bør den introduceres og trænes, ikke mindst da den vil være meget anvendelig i det senere arbejdsliv!
Spørgsmålet er, hvilke opgaveformer i hvilke fag, der egner sig til denne arbejdsform?
De fleste fag vil dog kunne finde emner, der egner sit til Wikipediaopslag, så hvorfor ikke anvende den offentilige Wikipedia i stedet for en intern holdopgave?
At skrive et Wikipediaopslag har flere fordele:
ambitionsniveauet hæves, da det er en tekst, der præsenteres i det offentlige rum, og ikke blot en tekst til læreren
motivationen er større, da det ikke er en øvelse eller en "somom" opgave, men en nyttig, autentisk tekst (ikke mindst sprogfag har en helt unik mulighed)
underviseren kan umiddelbart se den enkeltes bidrag (i historikken)
eksterne redaktører kommer ind over teksten
Man kan dog diskutere, hvad Wikipediaopgaven gør i et netværksprojekt? Wikipediaen er vel mere et community end et netværk? Faktisk er det først for ganske nylig, at det er blevet muligt at lave profiler i Wikipediaen, og langt de fleste bidragydere har ikke en profil.
Det overvejende element i forløbet er således ikke collaboration, men derimod arbejdet med en faglig profil, idet denne er udgangspunktet for at skabe og vedligeholde et netværk. Her lægger projektet sig mere op af begreber som "awareness" og "transparency" (Dalsgaard) end egentlig collaboration. Man kan dermed også sige, at projektet er mere pragmatisk ift. de aktuelle uddannelser.
Men hvad bidrager projektet så med? Hvad nyt er der i det? Hvori ligger det Web 2.0 agtige?
Det er til gengæld let at svare på. Det skaber transparens studerende imellem, og det åbner klasserummet op. Ikke blot til hele uddannelsen og campus, men til hele verden, og som Christian Dalsgaard påpger det, så er det en ny kombination af det individuelle og det kollektive! Noget, vi har været tilbøjelige til at se som modsætninger, men som netop her bliver hinandens forudsætninger.
Projektet er dermed nok lidt utraditionelt ift. den generelle opfattelse af hvad Web 2.0 teknologierne (der dog også betegnes som social software) kan anvendes til, og nærmer sig mere sociale netværksteknologier som Facebok, MySpace, Ning og Elgg.
Samtidigt er projektet eksemplarisk som eksempel på Web 2.0 teknologiernes mange muligheder og vigtigheden af det pædagogiske formål - det er det pædagogiske formål, der styrer, hvorledes teknologierne anvendes og ikke omvendt!
Det er samtidig også det, der binder biblioteksdelen og undervisningsdelen sammen til et hele. Vurdering af materialer (gennem det sociale aspekt: tillid og anbefalinger) står selvfølgelig centralt her, men i lige så høj grad er det bibliotekets særlige position som bibliotek for hele uddannelser/campus'er, der kvalificerer Web 2.0 tankegangen. Mens undervisernes fokus er på holdet og studiegruppen (strong ties), har netop biblioteket mulgiheden for at understøtte weak ties (se Ryberg og Larsen m.fl.), ligesom biblioteket kan være lokomotiv for institutionens samlede indsats på Web 2.0 området... hvem skulle ellers :)
stikord:
transparens
learning by doing / læring sker gennem deltagelse
undervisningsmateriale, der kan anvendes i egen undervisning
noget om det anderledes ved Wikipediaen, der jo ikke bygger på anbefaling og tillid, men mere på collective cognition
- fordelen er at deltage i et allerede eksisterende stort netværk!
CC licens
projektets didaktiske metode understøtter grundideen
samfundskrav (teamwork, netværk, livslang læring)
udnytte eksisterende kompetencer, men give netværkskompetencerne en faglig vinkel
bibliotekets rolle som de, der favner hele uddannelser og ikke kun klasser og hold
... sammenhæng mellem de vi siger og det, vi gør
Projektdeltagernes baggrund er mangeårig praktisk erfaring med anvendelse af et bredt spektrum af Web 2.0 teknologier i undervisningsforløb samt erfaringer med vejledning af kolleger og studerende omkring anvendelsen nogle Web 2.0 teknologier.
Denne erfaringsbaggrund har ført til en undren over, at mens omverdenen var meget optaget af Web 2.0 teknologierne, har disse kun langsomt vundet indpas i undervisningsverdenen (Dron & Anderson: "Lost in social space: Information retrival issue in Web 1.5", Journal of Digital Information, Vol 10, No (2009)). En undren, der ikke blev mindre af, at det er vores opfattelse, at netop Web 2.0 teknologierne giver rige muligheder for at arbejde collaborativt og dialogisk, to didaktiske principper, der står centralt i skandinavisk pædagogik.
Det er desuden vor erfaring, at det er ganske svært for underviserne at tage et didaktisk udgangspunkt og lade det pædagogiske mål for en aktivitet styre valget af teknologi. Meget ofte er det teknologien, der bliver fokuseret på, mens det pædagogiske mål fortoner sig og overvejende bliver set og vurderet i et meget generelt ”studerendes aktivitet” perspektiv.
Udgangspunktet for projektet var således ikke blot at fremstille et undervisningsmateriale med introduktion til og anbefaling af en række teknologier, men at adressere de didaktiske muligheder disse tilbyder. Som nævnt er det en vanskelig opgave og kræver derfor en innovativ tilgang til opgaven.
Projektets arbejdsmetode
Med henblik på at sikre innovation og adressering af de centrale problematikker, har vi arbejdet efter en aktionsforskningsmetode, beskrevet af Yrjö Engeström
Expansive learning
Engeström’s model of expansive learning in work teams is based on a learning cycle with seven stages in its ideal form (Engeström, 1999b, pp 383-384; cf. Engeström, 187, pp 188-91), 321-336). First, individual participants question and criticize existing practices. Second, they analyze the situation; that is, they analyze the historical causes and empirical inner relations of the activity system in question. Third, the participants engage in modelling a new solution to the problematic situation. Forth, they examine the new model by experimenting to determine whether it works and what potentialities and limitations it has. Fifth, they implement the new model to explore practical action and applications. Sixth, they reflect on and evaluate the process. Finally, they engage in consolidating the new practice in its new form. Through this expansive cycle, in which the participants focus on reconceptualising their own activity system in relation to their shared objects of activity, both the objects and the existing scripts are reconceptualised; the activity system is transformed; and new motives and objects for the activity system are created. This sequential model shopul be understood as an ideal or heuristic tool for analyzing elements of expansive learning, because the cycles of expansive learning do not necessarily follow any fixed order.
Sami Paavola, Lasse Lipponen and Kai Hakkarainen: "Models of Innovative Knowledgse Communities and Three Metaphors of learning", p. 560, Engeström’s model of expansive learning. Review of Educational Research; Winter 2004, 4: Academic Research Library
Samarbejdsværktøjer
Desuden oprettedes forskellige "arbejdsrum" for projektdeltagerne:
Projektets sociale bogmærker: http://delicious.com/web2.5
- Her lægges links til alle netbaserede materialer
@ventures First Class
- Her lægges:
referater, tekster, aftaler og færdige papirer
Google Docs
Delt mappe: Uddannelseskompetencer FoU
Her lægges:
alle papirer, der er under udarbejdelse. Når de er afsluttet flyttes de til First Class
Mødekalender, Doodle
http://www.doodle.com/
Skypemøder
Papir om mødeindkaldelse ligger i FirstClass mappen
Mailgruppe:
hac@ucsyd.dk, lfa@ucsyd.dk, list@aabc.dk, MAI@VIAUC.DK, hawe@phmetropol.dk
Endvidere er der i hele forløbet blevet skrevet "dagbog" i to lukkede blogs (dvs. kun de tre projektdeltagere kan læse og skrive), og alle teksterne til undervisningsforløbet er blevet skrevet i en Wiki, hvortil projektdeltagerne og @venture har adgang.
Wikien har en form, der betyder at undervisningsmaterialerne og opgaverne som slutleverance umiddelbart kan kopieres over i den endelige projektwiki.
Fase 1: State of the art
- First, Individual participants question and criticize existing practices og Second, they analyze the situation; that is, they analyze the historical causes and empirical inner relations of the activity system in question.
Denne første fase beskrives i to (vedlagte) tekster, en for hver af de to delprojekter:
State of the Art_final.doc
State of the Art - Biblioteksdel_AFB.doc
Konklusionerne fra Fase 1 udgør fundamentet for Fase 2.
Fase 2: Next practice
- Third, the participants engage in modelling a new solution to the problematic situation.
I projektets anden fase summeredes opgaverne op i to tekster:
Next Practice_Final.doc
Next Practice-Biblioteksdel_AFB.doc
på baggrund af hvilke projektets indhold og delelementerne kunne expliciteres:
Projektets indhold
Et kursusforløb om anvendelsen af Web 2.0 i en undervisningsmæssig kontekst, hvor der arbejdes med Web 2.0 teknologier, herunder etablering af en faglig identitet og skabelsen af et fagligt netværk.
Forudsætningen for at indgå i et fagligt netværk er, at hver enkelt deltager har en synlig, faglig identitet. Derfor indledes modulet/kurset med opbygningen af en individuel blog, der skal fungere som deltagerens faglige profil.
Selve netværket opbygges og vedligeholdes i en Wiki, der bl.a. indeholder:
Undervisningsmateriale (Wiki med de til kurset udarbejdede undervisningsmaterialer (tekster og opgaver)
Introduktioner
1. til tankegangen bag Web 2.0 i faglig sammenhæng
- Om Web 2.0
- Læringssyn
- Faglige Netværk
2. til undervisningsforløbet
- kort beskrivelse af kurset
- mål
- undervisningsplan (linker til materialer)
3. Materialeopbygningen
- grafisk (linker til materialer)
- brug af materialet (netiquette til Wikien, layout skabeloner o.lign.)
Generelle tekster
. Om blogs
- Om wikis
- Wikipedia
- Om Widgets
- Profil
- delicious
- Tags / Folksonomy
- Library Thing
- 43 things
- Flickr
- YouTube
- Creative Commons
Temaer og opgaver
Tema 1, Blog:
Opret din blog
- Opgave 1 - 5
Opgaver i tags og delicious
Opgaver i tags, Creative Commons og Flickr
Opgaver i YouTube
Tema 2, Wiki:
Opgave i Wikipedia
Opgave med NetværksWikien
- blog URL
- ressourcecenter og- vurderinger
Formidling og feedback
- Forth, they examine the new model by experimenting to determine whether it works and what potentialities and limitations it has.
Projektets grundide er blevet fremlagt på konferencer, slideshow er lagt ud på diverse konferenceportaler og på SlideShare (i eng. (18 views) og dansk version (118 views og 3 downloads). Desuden er oplægget forelagt en mindre gruppe amerikanske undervisere på University of Wisconsin, Whitewater, USA (skolebibliotekar efteruddannelse af lærere).
Oplægget har fået meget positiv feedback, især er den teoretiske baggrund blevet fremhævet. Det synes altså som om det er lykkedes at få flyttet blikket fra teknologierne til den pædagogiske tænkning.
Nedskrevet ser projektet meget velordnet og struktureret ud, men det er vigtigt at pointere, at "the cycles of expansive learning do not necessarily follow any fixed order." (Engeström). Der har været mange frem og tilbagebevægelser i forløbet, og det kan ikke være anderledes, når innovationsaspektet og fokusering på den anderledes tilgang skal fastholdes.
Projektets grundide er igennem ovenstående proces blevet langt mere spidsformuleret, ligesom årsagerne til undervisningssystemets tilbageholdenhed og vanskeligheder i forhold til at anvende sociale teknologier står langt mere klart end ved projektets start. Centralt for forståelsen er derfor projektets grundide. Den grundide, som det - via feedback på konferenceoplæggene - er vores opfattelse, vi nu har fået godt greb om at forklare. Vi vil derfor bruge lidt plads til den her. Dele af det kommende vil - dog med en anden formulering og strukturering - blive en del af undervisningsmaterialet (Introduktioner).
Det er vor overbevisning, at Engeströms arbejdsmodel er årsagen til såvel fokusering på Web 2.0 som en måde at arbejde på (Web 2.0 agtigt) og ikke et antal teknologier, som den forståelse af, hvorfor arbejdsformen har haft vanskeligt ved at finde såvel fodfæste som forståelse i uddannelserne.
Projektets grundide
Weblogs, Wikier, flickr, sociale bogmærker osv. betegnes oftest som Web 2.0. Baggrunden er selvfølgelig et ønske om at markere, at det Internet, vi alle kende - den store opslagsbog - er Web 1.0, men desværre er betegnelsen Web 2.0 i folks bevidsthed kommet til stå som et antal let tilgængelige og oftest gratis teknologier, mens det centrale sociale aspekt er blevet tilsvarende nedtonet. Tim O'Relly introducerede utvivlsomt begrebet, fordi ver. 2.0 et kendt begreb, der signalerer en væsentlig opgradering af noget eksisterende, men selv det, er der ikke enighed op på et mere overordnet niveau:
The term is closely associated with Tim O'Reilly because of the O'Reilly Media Web 2.0 conference in 2004. Although the term suggests a new version of the World Wide Web, it does not refer to an update to any technical specifications, but rather to cumulative changes in the ways software developers and end-users use the Web. Whether Web 2.0 is qualitatively different from prior web technologies has been challenged by World Wide Web inventor Tim Berners-Lee, who called the term a "piece of jargon", precisely because he intended the Web in his vision as "a collaborative medium, a place where we [could] all meet and read and write". He called it the 'Read/Write Web'.
Wikipedia (eng), opslag på Web2.0
I et interview siger Tim O'Reillys hårdt presset for en definiton på Web 2.0, at det anderledes er dets fokus på, at "users add value". Dét er en tankegang, der trods alle nye læringsteorier og anvendelse af begreber som konstruktivisme og kollaboration er fremmed for uddannelsesverdenen. Mens vi har ganske let ved at gøre rede for, hvilken værdi læreren og stoffet bidrager med til i undervisningen er det langt sværere at besvare spørgsmålet: "Hvad er det for en værdi de studerende bidrager med?"
Det har ifølge Anna Sfard historiske og kulturelle årsager, begrundet i vor opfattelse af, hvad læring er. Anna Sfard illusterer ved hjælp af 2 metaforer, hvori vanskelighederne består:
får vi illustreret forskellen på Web 1.0 og Web 2.0 i forhold til begrebet "Information". mens en Web 1.0 opfattelse kan illustereres som en bunke rådhusvinblade, som man stikker hånden ned i og roder igennem til man finder de informationer/det materiale, man har behov for i en given situation, er Web 2.0 en orientalsk markedsplads, hvor mennesker mødes og informationerne flyder kaotisk og ustruktureret.
Den samme kritik kunne meget vel rettes mod de LMS'er, som de fleste uddannelsesinstitutioner anvender. LMS'ernes force ligger netop på strukturering og opbevaing af materialer, underviserne og institutionen stiller til rådighed, mens områder til diskussioner og studieaktiviteter er langt mere sparsomme. De fleste LMS'er kunne meget vel karakteriseres som Web 1.0 teknologi.
Som sådan er Web 2.0 faktisk ikke noget fundamentalt nyt, "anbefalinger" og "tillid" er jo netop hvad f.eks."peer review" bygger på! Man kunne med god ret sige, at det er gamle dyder, der kommer til sin ret igen. Mens vi en tid har været meget facineret af de nye teknologiers muligheder for opbevaring og systematisering af information, har vi måske glemt "fortidens dyder", der bestod i at stole på anbefalinger fra folk, vi har tillid til. Det anderledes ved de nye teknologiske muligheder, de sociale medier åbner op for, er, at vi nu har fået langt større adgang - ikke blot til informationer - men til mange flere mennesker.
Clay Shirkey har ganske sigende sagt: "It's not information overload, it's filtering failure", og her ligger det nye: vi skal være meget mere bevidste om at bruge mennesker som filtre. Værktøjerne til det, er netop det, Web 2.0 teknologierne giver os i hænde.
Mens Anna Sfards to metaforer illustrerer to forskellige opfattelser af vidensbegrebet, rammes ovenstående skema dog også af den kritik, der rettes mod bl.a. Wengers begreb "praksisfællesskaber" i forhold til læring og uddannelse (for en sammenfatning, se Ryberg og Larsen: "Networked identities: understanding relationships between strong and weak ties in networked environments", Journal of computer assisted learning, 2008). Wenger skelnede på en elærings konference i Ålborg mellem "Groups" og "Networks" og denne skelnen er nok så vigtig. Men "gruppen" repræsenterer det, der kaldes "tight links" består "netværket" til forskel herfra af "weak links". Denne skelnen adresserer Christian Dalsgaard i artiklen: "Social networking sites: Transparency in online education.", hvor han argumenterer for at uddannelsesverdenen med fordel kan lære af den åbne struktur samt den ballance mellem personalisering og individualisering sociale netværkssites er karakteriseret af.
De tanker om Web 2.0 teknologiernes anvendelse i undervisning, som specielt Thomas Ryberg (Catering to the Needs of the "Digital Natives" or Educating the "Net Generation"? ) og Christian Dalsgaard (Social networking sites: Transparency in online education) gør sig, ser vi som ikke blot et væsentligt bud på, hvorledes Web 2.0 kan bidrage til læring, men også som en måde at introducere forskellen mellem Web 1.0 og Web 2.0 på en særdeles tydelig måde.
.....kommentar.......
Afsnittet "Projektets grundide" stritter i mange retninger og er mere scatterbrain and ét samlet argument. Sådan er processer ofte :)
Nogen orden er der dog:
........................
Wikipediaøvelsen er ægte kollaboration. Sådan ser en kollaborativ tekst ud og sådan føles det at arbejde i en kollaborativ tekst, og dermed illusterer vi, hvorledes man arbejder kollaborativt i Wikier. Det er dermed et eksempel på, hvordan både arbejdsform og opgavekarakter skal være for at kunne betegnes som kollaboration.
I en aktuel dansk uddannelseskontekst vil denne arbejdsform ikke være den karakteristiske. Gruppeeksamen er afskaffet, og studerende skal evalueres individuelt, men som andre arbejds- og skriveformer, bør den introduceres og trænes, ikke mindst da den vil være meget anvendelig i det senere arbejdsliv!
Spørgsmålet er, hvilke opgaveformer i hvilke fag, der egner sig til denne arbejdsform?
De fleste fag vil dog kunne finde emner, der egner sit til Wikipediaopslag, så hvorfor ikke anvende den offentilige Wikipedia i stedet for en intern holdopgave?
At skrive et Wikipediaopslag har flere fordele:
Man kan dog diskutere, hvad Wikipediaopgaven gør i et netværksprojekt? Wikipediaen er vel mere et community end et netværk? Faktisk er det først for ganske nylig, at det er blevet muligt at lave profiler i Wikipediaen, og langt de fleste bidragydere har ikke en profil.
Det overvejende element i forløbet er således ikke collaboration, men derimod arbejdet med en faglig profil, idet denne er udgangspunktet for at skabe og vedligeholde et netværk. Her lægger projektet sig mere op af begreber som "awareness" og "transparency" (Dalsgaard) end egentlig collaboration. Man kan dermed også sige, at projektet er mere pragmatisk ift. de aktuelle uddannelser.
Men hvad bidrager projektet så med? Hvad nyt er der i det? Hvori ligger det Web 2.0 agtige?
Det er til gengæld let at svare på. Det skaber transparens studerende imellem, og det åbner klasserummet op. Ikke blot til hele uddannelsen og campus, men til hele verden, og som Christian Dalsgaard påpger det, så er det en ny kombination af det individuelle og det kollektive! Noget, vi har været tilbøjelige til at se som modsætninger, men som netop her bliver hinandens forudsætninger.
Projektet er dermed nok lidt utraditionelt ift. den generelle opfattelse af hvad Web 2.0 teknologierne (der dog også betegnes som social software) kan anvendes til, og nærmer sig mere sociale netværksteknologier som Facebok, MySpace, Ning og Elgg.
Samtidigt er projektet eksemplarisk som eksempel på Web 2.0 teknologiernes mange muligheder og vigtigheden af det pædagogiske formål - det er det pædagogiske formål, der styrer, hvorledes teknologierne anvendes og ikke omvendt!
Det er samtidig også det, der binder biblioteksdelen og undervisningsdelen sammen til et hele. Vurdering af materialer (gennem det sociale aspekt: tillid og anbefalinger) står selvfølgelig centralt her, men i lige så høj grad er det bibliotekets særlige position som bibliotek for hele uddannelser/campus'er, der kvalificerer Web 2.0 tankegangen. Mens undervisernes fokus er på holdet og studiegruppen (strong ties), har netop biblioteket mulgiheden for at understøtte weak ties (se Ryberg og Larsen m.fl.), ligesom biblioteket kan være lokomotiv for institutionens samlede indsats på Web 2.0 området... hvem skulle ellers :)
stikord:
transparens
learning by doing / læring sker gennem deltagelse
undervisningsmateriale, der kan anvendes i egen undervisning
noget om det anderledes ved Wikipediaen, der jo ikke bygger på anbefaling og tillid, men mere på collective cognition
- fordelen er at deltage i et allerede eksisterende stort netværk!
CC licens
projektets didaktiske metode understøtter grundideen
samfundskrav (teamwork, netværk, livslang læring)
udnytte eksisterende kompetencer, men give netværkskompetencerne en faglig vinkel
bibliotekets rolle som de, der favner hele uddannelser og ikke kun klasser og hold
... sammenhæng mellem de vi siger og det, vi gør
http://issuu.com/telmaesonia/docs/transparency_work_soniatelma1
http://www.irrodl.org/index.php/irrodl/article/viewArticle/671/1267
Awareness, Social Presence and Connectedness: http://justinbonzo.com/blog/?p=113
http://www.educationalnetworking.com/
print this page